Franz Jäger – Det originale Olsen Banden pengeskab

(2 produkter)

Hold selv Egon Olsen ude med et af vores pengeskabe

Fra fiktion til virkelighed. Det ikoniske og klassiske Franz Jäger pengeskab er nu tilgængeligt til danske virksomheder og privathjem. Pengeskabene er udviklet og produceret i Herning med en eksklusiv licens fra Egmont A/S / Nordisk film. Vælg mellem vores Franz Jäger pengeskabe i den mindre F40 Franz Jäger model eller den større F50 Franz Jäger model.

Sortér efter:

Fortællingen bag det ikoniske Franz Jäger pengeskab

Hvis du er ukendt med Franz Jäger pengeskabene, så har det ikoniske pengeskab spillet en stor rolle i både den danske og tyske filmhistorie. Franz Jäger var mærket på det pengeskab, som Egon Olsen altid skulle bryde op i filmene. Men selvom Franz Jäger navnet har været brugt bredt og vidt i filmene, så har pengeskabene aldrig eksisteret i virkeligheden – indtil for nogle år siden!

Hos Herning Pengeskabsfabrik har vi taget springet og bragt dig den legendariske klassiker fra Olsen banden filmene til live! Det stilfulde og ikoniske pengeskab er ikke længere blot en rekvisit fra en film – nu kan du eje et til din virksomhed eller privatbolig.

Franz Jäger pengeskabene er produceret i Herning med en eksklusiv licens fra Egmont A/S / Nordisk Film, så du får det helt originale design – præcis som de er vist i filmene. Hvis du vil have et ekstra tvist, kan du tilmed vælge vores ”Egon Olsen” lås, også kendt som en drejekodelås.

Vil du vide mere om historien bag Franz Jäger pengeskabet og Egon Olsens uendelig kamp mod selvsamme, så kan du altid kontakte os på 97 12 32 88, eller besøge vores kontaktside og få mere information

 

Hvor stærkt er et Franz Jäger pengeskab?

Historien med Olsen banden, Egon og deres kamp Franz Jäger pengeskabet er ikonisk i dansk filmhistorie. Men hvor sikkert er pengeskabet?

Selvom Franz Jäger pengeskabet er produceret med udgangspunkt i de fiktive Olsen Banden film, så er vores pengeskab særdeles velegnet til sikker opbevaring. Udover en stor fleksibilitet inden for låsemekanismer, så er pengeskabene testet og godkendt ifølge EN1143/1 grade 1. Det betyder, at dit Franz Jäger pengeskab er sikret mod angreb med mekaniske værktøjer i minimum 40 minutter. Selvom det ikke er Egon Olsens foretrukne fremgangsmåde, så giver det stadig ejerne af et Franz Jäger pengeskab et meget kraftigt pengeskab med høj sikkerhed.

En anden stor faktor ved et Franz Jäger pengeskab, er den genkendelige drejelås – Egon Olsens specialitet. Modsat det vi ser i filmene, så kan man ikke ”aflytte” en drejelås – heldigvis! Drejelåsene er teknisk set det ypperste inden for låsemekanismer til pengeskabe – specielt når det kommer til finmekanik og præcision. Udover at have en kode på 3 tal, f.eks. 22-40-78, så skal brugeren også have genskab til brugen af drejelåse. Du kan derfor med fordel vælge et autentisk Franz Jäger pengeskab med både det ikoniske udseende og smarte drejelås, og samtidig få høj sikkerhed til din værdigenstande.

Uanset om du vælger en elektronisk kodelås, nøglelås eller Egon Olsens specialitet, drejelåsen, så har du rig mulighed for at tilpasse dit pengeskab. Er du stadig i tvivl om præcis, hvad et Franz Jäger pengeskab kan gøre for dig? Så kontakt os i dag på 97 12 32 88, eller besøg vores kontaktside og hør mere.

 

Køb pengeskabe ikke engang Egon Olsen kan klare

Skal du have et pengeskab ikke engang Egon Olsen kan bryde op? Så lad Herning Pengeskabsfabrik hjælpe dig med at finde dit perfekte pengeskab. Vi er specialister i pengeskabe og tager altid udgangspunkt i din virksomhed, privatbolig eller behov.

Vi har arbejdet med pengeskabe og sikkerhedsprodukter til sikker opbevaring og adgang siden 1922, og vi har derfor mange års erfaring med udvikling og produktion af både pengeskabe, sikringsskabe, nøgleskabe, våbenskabe, værdiskabe og nu også, Franz Jäger pengeskabe.